Jubilæumsfest

Lørdag den 28. maj 2005 blev klubbens 50 års jubilæumsfest afholdt. Der var stort fremmøde både blandt nuværende og tidligere medlemmer.

Reception

Arrangementet forløb over hele dagen, hvor vi startede med en reception i hallen. Klubbens høst af pokaler gennem tiderne var blevet pudset i dagens anledning og blev vist frem sammen med en lang række billeder som gav et sjovt tilbageblik i historien.


Klubben modtog mange fine gaver, og der blev passet godt på dem.

Gavebord

Efter receptionen skulle der selvfølgelig også spilles lidt volley. Jubilæumsturneringen blev spillet som en mix-turnering, hvor alle kunne være med - men der blev som sædvanlig gået til den!

Jubilæumsturnering

Endelig blev det tid til at få lidt at spise og drikke. Det var en rigtig festmiddag med taler og et enkelt modeshow hvor vi blev præsenteret for spilledragter gennem tiden. Moden har ændret sig!

Til sidst blev der sluttet af med dans og live musik i klublokalet. Festen fortsatte til den lyse morgen.

Jubilæumsfesten

Til toppen