Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV
Nr. 14 Lucia Babic som stod for 17 point, (Foto: Lars Rasmussen)
Som ventet blev det et brag af en kamp, da Brøndby var på besøg i Holte. Desværre blev det til et nederlag på 1-3, men bortset fra den aktuelle skuffelse var der rigtig meget at glæde sig over. Spillet var væsentlig bedre end i de foregående to kampe, men det samme var modstanden, men til trods for nederlaget var det tydeligt at den seriøse træning giver resultater og fortsætter den opadgående kurve, er der stor tiltro til at vi igen er en realistisk bejler til meterskabet.

Holte lagde hårdt ud med en 4-0 føring, som de hold frem til 8-4, hvor vi vandt serven og Emma Burton gik til serv. Hun lagde ud med to esser, samt yderligere en række gode server, som var med til at vi kunne overtage føringen med 10-8. Føringen blev fasthold på især gode angreb af Lucia Babic og Sofia Bisgaard, som frem til sættets afslutning ved 25-23 til os, på bedste vis udnyttede Tajma Muharemovics præcise hævninger.

Også i andet sæt kom Holte med 5-1 bedst fra start, men igen fik vi kæmpet os op i nogle drabelige dueller, hvor der blev vist godt spil fra begge sider. Igen var Lucia Babic forygende og stod udover seks angrebspoint også for to serveesser. Desværre havde vi også fem servefejl i sættet, hvilket meget vel kan være det der var udslagsgivende i en sætgevinst til Holte på 26-24.

Nr. 12 Mette Breuning i et angreb (Foto: Lars Rasmussen)Pigerne lod sig ikke gå på af tabet af andet sæt, men fightede ihærdigt videre og det så også ud til at bestræbelserne skulle bære frugt. Centerspillet med Mette Breuning var effektivt og det var også hende der stod for serven, da vi kom til sin største føring på 12-6. Desværre var der også i dette sæt for mange servefejl, hvilket var medvirkende til at Holte støt og roligt kunne hente det tabte og også endte med at tage sættet med 25-22.

Det flotte angrebsspil som var blevet vist i de tre første sæt, var en skygge af sig selv i fjerde sæt. Syv slagfejl gav Holte let spil og så hjalp det ikke meget, at der nu var kommet godt styr på serven. I et sæt der ikke stod mål med de tre forrige, hvor publikum havde følte sig godt underholdt, kunne Holte tage den endelige sejr med 25-15.

Hvis ellers de seneste Corona restriktioner tillader det, blive vores næste kamp på udebane mod Amager VK på søndag d. 1. november kl. 14.30. Endelig beslutning om Volleyligaens fortsatte forløb meldes ud af forbundet i løbet af de nærmeste dage.