Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV
Nr. 15 Lucia Babic i en forsvarshandling (Foto: Lars Rasmussen)
Torsdag aften d. 21. november, spillede Brøndby Volleyball Klub sin sidste kamp i første runde ud af tre runder, hvor Volleyligaens hold møder hinanden. Det blev desværre til et 3-1 nederlag til VK Vestsjælland som dermed overtog vores 3. plads og da der er hold, der stadig mangler at spille mod hinanden i første runde, ser det ud til at vi også kommer under stregen, som angiver de fire hold der er kvalificerede til semifinalerne til foråret.

Der skal således arbejdes hårdt på at genvinde det tabte, når de to næste runder spilles. Det var forventeligt at vi ville starte sæsonen lidt svagt, da der har været en stor udskiftning i spillertruppen, som naturligt nok ikke var spillet ordentligt sammen som følge af Corona, som gav en sen opstart, men efter sejre i de to seneste kampe, så det ud til at organiseringen på banen nu var kommet fornuftigt på plads. Sådan så det også ud fra start af aftenens kamp, hvor vi viste et meget flot topniveau. Men stabiliteten manglede og der var for mange bølgedale til at sejren kunne tages hjem.

I første sæt sad vi solidt på spillet. Flotte servestimer af vores unge talenter Tajma Muharemovic og Sille Hansen, godt blokadespil af Centerspillerne Mette Breuning og Rocio Fortuna samt et prangende angrebsspil af Lucia Babic, førte til en overbevisende sætsejr på 25-17.

Nr. 9 Sille Hansen i et angreb (Foto: Lars Rasmussen)VK Vestsjælland kom bedst fra start i andet sæt, men vi fik samlet op på flotte servemodtagninger af Laura Kjelstrup og godt angrebsspil af Sille Hansen og Sofia Bisgaard, men hver gang vi fik kontakt, fik VKV skabt et nyt hul. Sådan fortsatte det sættet igennem, frem til 23-23, hvor VKV tog de sidste to afgørende points frem til 25-23.

Vi fik en rigtig skidt start på tredje sæt, hvor VKV´s makedonske hæver Sofija Richlieva lagde ud med en velplaceret serv, som vi slet ikke fik styr på og derfor kom bagud med 0-6 og i rotationen efter fortsatte VKV´s columbianske anfører Oriana Guerrero med at presse vores modtagning i bund. Angrebsspill var samtid faldet i effektivitet og VKV kom foran med hele 13-3. Der kom lidt bedre styr på vores spil. Indskiftede Emma Burton gjorde det godt og Sille Hansen holdt stadig et pænt niveau, men til trods for at Rocio Fortuny også fik stoppet en hel del af VKV´s angreb i blokaden, var det ikke muligt for os at indhente det forsømte, så selv om den resterende del af sættet blev "vundet" med 16-12. var VKV´s forspring for stort og de tog sættet 25-19.

De gode takter i tredje sæts afslutning så ud til at få os i gang igen og vi fik en god start på fjerde sæt hvor vi gik i front med 9-5 og stadig var pænt foran ved 17-11, da VKV´s Clara Windeleff, godt hjulpet af en forrygende spillende Oriana Guerrero ved nettet, tog kontakt ved 17-17. Det lykkedes os ikke at få sat prop i hullet og tre rotationer senere havde VKV med 25-20 taget sejren hjem.

Skuffelsen var til at føle. Vi må nu analysere hvad der gik galt og bygge selvtilliden op igen inden den næste vigtige kamp, som er landspokal kvartfinalen på udebane d. 21. november mod Ikast.