Lyngby BVKlineup01
Brøndby Volleyball klub er kommet godt fra start, med sejre i de to første kampe af en finaleserie der spilles bedst af fem kampe. Dermed skal der blot sikres endnu en sejr i en af de resterende tre kampe. Første mulighed er nu på søndag d. 19. april kl. 13.00 på hjemmebanen i Stadionhal 1.
TrinePaulinaJulieBlok01 Anden finale blev væsentligt mere velspillet end den første, men da det forbedrede spil gjaldt begge hold, var udfaldet af kampen noget nær det samme som i første finale. Endnu en 3-0 sejr til Brøndby, med sætciffrene 25-22, 25-20, 25-19. Servemodtagningerne var væsentlig bedre end i første kamp. Libero Rikke Larsen var igen tilbage på sit sædvanlige høje niveau og det samme gjorde sig gældende for Amy Town. De to hold skiftedes til at tage små føringer og det var først ved stillingen 21-21, at vi efter en vundet bold, med Amy i servefeltet kunne tage et afgørende ryk til 24-21 og i rotationen efter, vinde sættet med 25-22, på en bold, hvor bolden blev dømt til os, selv om Desiree Ates angreb havde ramt antennen.

I andet sæt bølgede duellerne igen frem og tilbage over nettet Amy Town, som modtog TimeGruppen prisen som bedste spiller udførte den ene spektakulære forsvarsaktion efter den anden, så Lyngby blev holdt fra at lave større pointstimer. Hos Lyngby sørgede nogle gode blokader for at de stadig hang på, men så var det som i første finale den indskiftede Stephanie Dahl, der med seks gode server skabte hullet til 18-10. En føring, som Lyngby ikke kunne nå at indhente og vi kunne tage sættet med 25-20.

I tredje sæt havde vi overtaget fra start til slut. Pigerne spillede stabilt og alle på banen ydede sit til at føringen støt og roligt kunne udvides frem mod sættets afslutning på 25-19. Dermed har vi vundet to ud af de tre krævede sejre for at vinde mesterskabet. Selvfølgelig håber vi i Brøndby på, at det kan blive i søndagens kamp og vi håber der i så fald vil være en fyldt stadionhal der er parat til at fejre det med os. Skulle det kikse her, er der to chancer mere, på torsdag d. 23. april i Lyngby og søndag d. 26. april på hjemmebane.
ÅretsHold2015
I forbindelse med anden finale, blev der også foretaget kåringen af året hold. Her kunne vi glæde sig over, at få Sarah Angelos på som en af de to centerangribere og Amy Town som den ene kantangriber. To spillere, som har en stor del af æren for holdet succes. Jens Bang blev kåret som årets træner. En flot anerkendelse af det arbejde Jens har udført lige siden han som ungdomstræner var med til at udvikle de spillere der var grundstammen da holdet startede succesen i 2. division i 2005. Var en del af trænerteamet, som assisterende coach de første år, for senere at overtage ansvaret, da holdet var rykket op i landets bedste række. Han står nu med muligheden for at føre Brøndby til klubbens tredje mesterskab, med ulighed for, for første gang at erobrer "the double", idet holdet i december vandt landspokalen.