Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV

Brøndby Volleyball Klubs danmarksmestre spiller på lørdag d. 31. oktober kl. 14.00 den første hjemmekamp i Stadionhal 1 og modstanderen er ingen ringere end sidste sæsons sølvvindere fra Lyngby Volley.

Lyngby har haft en kraftig udskiftning i truppen, men har alligevel formået at få samlet en slagkraftig trup, hvori der blandt andet figurerer tre stærke Amerikanere. Rygtet siger at flere er på vej, men disse når sandsynligvis ikke at opnå spilletilladelse inden lørdag. Det amerikanske islæt forstærkes endvidere af, at Lyngby har haft held til at ansætte Amerikaneren Fred Sturm, som stod i spidsen for det danske herrelandsholds da de med stor succes spillede EM på hjemmebane sidste år. Fred Sturm kan endvidere prale med at have ført det Amerikanske herrelandshold frem til en bronzemedalje ved OL.

Brøndby har kunnet glæde sig over at have grundstammen fra sidste års mesterhold intakt, hvilket da også har resulteret i en godstart på sæsonen, hvor det er blevet til to udebanesejre mod amager VK og Elite Volley Aarhus, samt en sejr mod svenske Gislaved i den nyoprettede Øresundsliga.

Der er således lagt op til et spændende og intens lokalderby, hvor Brøndby håber på stor opbakning i Stadionhal 1.