Artikler 2018-19

Mesterskabet glippede

Nr. 6 Laura Kjelstrup i forsvar (foto: Lars Rasmussen)De tre første finalekampe mellem Brøndby VK Holte IF, havde været spændende og det var kun de små marginaler der afgjorde vinderen i intense og spændende opgør. Det var derfor også et Brøndby mandskab der var fuld af optimisme, da de gik på banen til den fjerde finale. Godt nok var Holte i front med to sejre mod vores ene, men troen på at der torsdag d. 25. april, skulle blive bragt balance i regnskabet på hjemmebanen var stor. Sådan skulle det dog ikke gå. Vi gav sig selv den værst mulige start. Tre servefejl blev det til på de fire første rotationer. godt nok blev serven vundet tilbage hver gang, men det forhindrede en god start med en mulighed for at rykke fra og det skabte en usikkerhed i serven, som varede kampen igennem. Til trods for dette opnåede vi en føring på 9-7, men kort efter rykkede Holte i en enkelt opstilling fra 11-10 til 18-10. Vi kunne slet ikke få styr på angrebet, selv om servemodtagningen, som primært blev forestået af libero Laura Kjelstrup, som også blev kåret til kampens spiller, var helt pæn. Dette indbragte da også Laura gaven fra Grey Matter som bedste spiller. Det ene fejlslag efter det andet blev sendt ud over sidelinjen eller ind i nettet. Desuden sørgede Holte for med en del gode blokader at stoppe yderligere tre angreb. Holte holdt fast i føringen og tog sættet med 25-17.

Læs mere: Mesterskabet...

Gerne en kamp mere

Nr. 12 Mette Breuning i et effektivt angreb (Foto: Lars Rasmussen)
Tredje DM-finale forløb ikke som Brøndby Volleyball Klubs forsvarende mestre ønskede sig. I Ny Holtehal blev det til et 1-3 nederlag, hvor to af sættene blev tabt med mindst mulig marginal. Dermed har Holte to sejre, mens Brøndby har en sejr, i finaleserien som spilles bedst af fem kampe og det er dermed tvingende nødvendigt for os at tage sejren torsdag aften d. 25. april kl. 19.00 i Stadionhal 1, hvis de skal presse serien ud i en afgørende femte kamp på mandag d. 29. april kl. 19.00 i Ny Holtehal.

Læs mere: Gerne en kamp mere

Brøndby udligner i finaleserien i en rigtig gyser

Nr. 1 Eva Bang, nr. 3 Manuela Johnsen og nr. 10 Deprece Washington efter vunden bold (Foto: Heiner Lützen Ank)Stillingen er 1-1 efter de to første DM finalekampe mellem Brøndby Volleyball Klub og Holte IF. Holte tog en sejr på 3-1 i den første kamp, men vi kom stærkt igen i den anden kamp, hvor det bliv til en 3-2 sejr i en rigtig finalegyser. Et nederlag ville have sat os under et voldsomt pres, da der spilles bedst af fem kampe og Holte dermed ville have haft endnu tre kampe til at løbe med mesterskabet. Nu ser det anderledes lyst ud for os og alt er stadig åbent.

Læs mere: Brøndby udligner i...

3 Brøndbyspillere på årets hold

Årets hold (Foto: Brian Culmsee)
Det er med stor glæde og stolthed, at vi i Brøndby Volleyball Klub kunne konstatere at hele tre af vores spillere kom på årets hold i Volleyligaen. Kåringen blev foretaget før starten af den anden DM finalekamp, Som Brøndby vand i en spændende 3-2 sejr over Holte IF.

Læs mere: 3 Brøndbyspillere...

Serven er et våben

Nr. 6 Laura Kjelstrup i en forsvarsaktion (Foto Lars Rasmussen)Serven er et våben, men den skal bruges med måde, ellers går det galt. Det måtte Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder sande, da de tabte den første finalekamp, hvor der spilles bedst af fem kampe, mod Holte IF, med 1-3. I volleyball har vi ikke en 2. serv, som kan sættes i spil hvis 1. serven kikser, så vores 18 servefejl mod Holtes kun 4 fejl, kostede dyrt. At serven også skabte 10 serveesser mod Holtes kun 4 esser, giver en del retfærdighed, men konklusionen efter kampen må være at trykket på serven skal tages af, i bestræbelserne på at skabe større stabilitet.

Læs mere: Serven er et våben

Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV