Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV
Gruppekram01
Tre kampe på fem dage. Det har unægtelig været et hårdt program Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder har været udsat for. Søndag topkamp mod det andet ubesejrede hold i ligaen, Holte IF, som måtte se sig slået med 3-1. Tirsdag kamp i Øresundsligaen mod de svenske mestre Engelholm, som blev besejret 3-0 og torsdag d. 12. oktober, var der så igen Volleyligakamp. Denne gang mod Team Køge. Som blev slået i endnu en 3-0 sejr.

Den hårde belastning gjorde det nødvendigt at starte noget anderledes end normalt. Det blev således besluttet at holde den stærke amerikanske centerangriber Dominique Thompson på bænken i hele kampen og også hæver Eva Bang tilbragte det meste af tiden uden for banen. Tiden på både højre og venstrekanten blev fordelt bedst muligt i bestræbelserne på at spare på kræfterne, med henblik på den kommende weekends vigtige turnering, hvor Brøndby står som arrangør af en afdeling af Nordic Club Championship, klubmesterskabet for hold i Norden.

Trine01Det var således Sigrid Friis Christiansen, der med sikker hånd varetog den vigtige hævertjans og hun formåede på bedste vis at få især Trine Kjelstrup sat i scene. Trine, som efterfølgende modtog gave fra Grey Matter for sin overbevisende indsats, lagde ud med at vinde sine fem første angreb og gennem de tre sæt nåede hun op på at sikre sit hold imponerende 17 point. Team Køge, som ellers er et af ligaens bedst modtagende hold, havde på dagen en del problemer med dette element, så efter gode server på de tre første rotationer, af henholdsvis Deme Morales, Paulina Hougard-Jensen og Sigrid, var vi i front med 10-2. Team Køges modtagningsproblemer fortsatte gennem sættet og det tog brodden en hel del af deres angreb. Libero Rikke Larsen havde således ikke sin travleste dag, da hun også blev godt hjulpet af blokaden, i hvilken Terese Ammundsen gjorde det bedst med fire point. Føringen hold således sættet igennem og kunne tages i hus med 25-15.

Andet sæt blev startet med den opstilling som første sæt var sluttet med. Daria Wozniak havde således erstattet Julie Mikaelsen. Team Køge havde nu fået lidt bedre styr på modtagningerne, hvilket til gengæld ikke var tilfældet for os, da Køges Emma Brix ved Køge føring 11-9 gik til serv. Det gjorde hun på effektiv vis og kunne forlade servefeltet med en komfortabel18-9 føring. Brøndby var på hælene og headcoach, jens Bang var nødt til at handle. Eva Bang blev indskiftet på hæverpladsen, hvor Sigrid ellers på forbilledlig vis, havde kæmpet heroisk for at få det bedste ud af de håbløse modtagninger og Julie kom ind hvor hun havde startet kampen. Køges serv blev brudt og herefter var Brøndby på ret kurs igen. Spændingen steg efterhånden som vi gnavede af forspringet, men det så stadig ud til at Team Køge skulle tage sættet da de kom på 23-20. Vi vandt dog den næste bold og med Deme i servefeltet tog vi de resterende point til 25-23. Eva tog anfører hvervet seriøst og afgjorde selv de to sidste bolde. Først en blokade og derefter en andengangs overspilning i Køges ”spand” på en perfekt fremspilning.

I tredje sæt sad vi igen solidt på begivenhederne. Deme tog en tur på bænken og Daria overtog pladsen på kanten. Det gjorde hun godt og vandt således de fire angreb hun blev involveret i. Pauline lagde grunden til et overbevisende sæt, da vi med hende som server, gik fra 3-1 til 8-1 og herfra gik det støt og roligt frem til slutcifrene 25-10.
 
Det meste af truppen kunne nu holde en fortjent kamppause i weekenden, mens Paulina og Sigrid skulle gennem endnu seks kampe ved et DU21 DM-kvalifikations stævne. Alle puljekampe blev vundet og i finalen blev det til en 3-2 sejr i en spændende kamp mod Team Køge.
DU16Guld
Ved samme stævne deltog klubbens DU16 hold. De gik ubesejret gennem turneringens seks kamp uden at tabe et eneste sæt og kunne dermed pryde sig med flotte guldmedaljer.