Bak op om vores sponsorer,
de bakker op om os

TimeGruppen

OK

KT Tape

Joma

Grey//Matter

Cortex

Quality Wine

Mikasa

DSV

Nr. 9 Sille Hansen og nr. 12 Mette Breuning i en blokade (Foto: Flemming Patulski Nielsen
Det var tydeligt at Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder tørstede efter revanche, da de torsdag d. 11. marts tog imod Holte IF i den anden semifinale i en serie der spilles bedst af fem kampe. Vi burde nok også have lukket kampen i fjerde sæt, men Holte kæmpede sig ud af problemerne og endte med at tage kampen med 3-2.


Allerede fra start af kampen, var det tydeligt at der var meget på spil for de to ærkerivaler, som i de seneste ti år, på nær i 2015 hvor Lyngby var Brøndbys modstander, har skullet kæmpe om de endelige topplaceringer.

Der blev gået til stålet og begge hold havde føringer undervejs i første sæt. Freja Barkler og Sille Hansen gjorde det godt i servemodtagningen og især Sofia Bisgaard, som ikke var med i første kamp, stemplede ind med flere pointgivende angreb. Vi havde ved 22-21 vores sidste føring, men et par ærgerlige angrebsfejl fra os og en god Holte blokade, Resulterede i fire point til Holte, som dermed kunne lukke sættet med 25-22.
Holte forsøgte sig i andet sæt med at bruge Sofia Bisgaard som servemål, men uden den ønskede effekt. Sofia modtog perfekt og hæver Tajma Muharemovic havde optimale betingelser til at iscenesætte især Lucia Babic som var hel outstanding gennem hele kampen. I andet sæt stod hun for ikke mindre end ti angrebspoint, hvoraf fire af dem var på pipe. I blokaden stemplede hun ligeledes ind med et par point og i denne disciplin var vi generelt godt kørende og lukkede i dette sæt således, med Mette Breuning i en dominerende rolle, Holtes angreb ned med otte pointgivende blokader. De fleste gange skulle bolden være aktør i lange dueller inden pointet havde fundet sin ejermand og der blev fra bege sider vist storspil, som var en finale værdig og som havde fortjent et stort medlevende publikum. Holdene skiftedes til at tage marginale føringer, men i Lucia Babic effektive servepres gik vi fra 18-17 til 22-16 og føringen hold til sættets slutning ved 25-21.

Holte lagde i tredje sæt deres servepres over på vores libero Freja Barkler, men heller ikke hende kunne de serve væk. Perfekte modtagninger var fundamentet til pointgivende angreb af Mette Breuning på midten . På kanterne skiftedes Sille Hansen og Lucia Babic til at være bannerførende. Sille havde en stime på fire point i starten af sættet og Lucia tog over mod slutningen af sættet, hvor hun stod for fem point. De to hold kørte, under spektakulære dueller, parløb frem til 17-17, hvor vi trak fra og sluttede sættet 25-20.

Vi havde nu momentum og sad solidt på kampen i fjerde sæts start, hvor Mette Breuning og Rocio Fortuny arbejdede godt i blokaden og Lucia Babic fortsatte med sit utroligt effektive angrebsspil, som gennem kampen bragte hende op på utrolige 36 pointgivende aktioner inklusiv serveesser og blokader. Næppe set bedre på dansk grund. En føring på hele 16-8 nåede vi op på og sejren så ud til at være inden for rækkevidde, men blandt andet et par servefejl hjalp Holte til at få kontakt ved 22-22 og det nåede også at blive 23-23 inden Holte lukkede med 25-23.

Der skulle nu et afgørende sæt til og de to hold fortsatte i drabelige dueller. Vi førte med 8-7 ved sideskift og havde vores sidste føring ved 10-9, hvor Holte med en godt servende Sophia Andersen fik lagt et pres der bragte dem på 12-10 og et par rotationer efter havde de sikret sig deres anden semifinalesejr med 15-12.

Hvis vi skal sikre os en finaleplads er vi nu tvunget til at gørerent bord i de resterende tre mulige kampe. Den første af disse ligger allrede på søndag d. 14. marts kl. 14.00 i Ny Holtehal og hvis vi tager den fornødne sejr, er der kamp i Stadionhal 1 igen torsdag d. 18. marts og en eventuel afgørende kamp skal spilles i Holte d. 20. marts. Alle kampe live streames på http://volleyball.dk/index.php/volley-tv